Nu udbydes denne store lejlighed på 69 m2 med hele 41 m2 kælderareal tilknyttet med et væld af muligheder! Den perfekte delelejlighed, til den lille familie eller som udlejningsejendom, da det er et tidligere butikslokale som i dag er omdannet til beboelse. Dette gør at der er fri huslejefastsættelse og på nuværende tidspunkt ingen bopælspligt
Lejligheden er fornyeligt blevet nænsomt renoveret, hvilket betyder at hele lejligheden fremstår moderne og tidssvarende. Den høje loftshøjde er heldigvis blevet bibeholdt, så man har hele 3.55 meter til loftet i en stor del af lejligheden. Hjertet af lejligheden er køkken-alrummet med nyere køkken og med solfilm for vinduerne hvilket skærmer eventuelt indkig. Fra køkken-alrummet har man direkte adgang til de to soveværelse som kan omdannes til et stort soveværelse såfremt det ønskes. Man har ligeledes adgang til det nyere badeværelse samt lejlighedens store kælder på 41 m2. Kælderarealet har utallige brugsmuligheder og det er kun fantasien som sætter grænser
Ejendommen er beliggende med en central placering i Vanløse. Fra Sallingvej er der kort afstand til såvel indkøb, som til offentlig transport i form af busser, metro og S-tog fra Vanløse Station. Derudover er der masser af indkøbsmuligheder i nærområdet samt flere dagsinstitutioner
Bygningen er opført i 1941 i røde mursten, men har løbende fået lavet gennemgribende renoveringer, hvilket betyder at blandt andet også taget er blevet skiftet. Alle fælleslån betales ud af sælger, hvilket giver en billig ejerudgift for denne unikke lejlighed. Der er derudover fokuseret meget på at formindske eventuel støj fra Sallingvej, så sælger har isat nye vinduer som er støjdæmpende, ekstra lydfilm, dobbelt murstensvæg og lydfuge mellem lag og i lysningerne ved vinduer
Der kan derudover også oplyses, at foreningen har etableret dræn og fugtspærre omkring en stor del af bygningen, hvilket giver et godt indeklima i lejlighedens kælder