Velkommen til denne skønne røde murermestervilla, beliggende i på attraktiv og børnevenlig adresse i Køge C. Denne ejendom er en sand perle med et boligareal på hele 136 veludnyttede kvm. og en rummelig og høj kælder på 82 kvm., bygget i den klassiske stil fra 1954. Her får du en bolig, der kombinerer charme og funktionalitet på bedste vis.
Stueplanet byder på store leverum med et køkken/alrum, der smelter sammen med stuen og giver direkte adgang til en charmerende udestue med udsigt til haven. Her kan du nyde de lange sommeraftener eller de stille vinterdage i ly for vejret. Stueetagen rummer også et praktisk gæstetoilet samt to gode værelser, perfekt til børneværelser eller hjemmekontor - eller mulighed for en endnu større stue.
På første sal finder du en særskilt lejlighed, der er ideel til teenageren eller som gæsteafdeling. Den indeholder i dag eget køkken, som nemt kan omdannes til endnu et værelse efter behov. Derudover er der tre rummelige værelser og et badeværelse, hvilket gør denne del af huset yderst fleksibel for familiens forskellige behov.
Kælderen er indrettet med to disponible rum samt viktualierum og vaskerum. Her finder du også endnu et badeværelse samt direkte adgang til garagen – perfekt for opbevaring eller hobbyprojekter.
Haven er komplet lukket og vestvendt, hvilket betyder sol stort set hele dagen – ideelt for dem der elsker at opholde sig udendørs. Ejendommen ligger tæt på Køge C med kort afstand til Skt. Nicolaj skole, stationen samt det hyggelige Køge torv og diverse indkøbsmuligheder.
Denne villa står indflytningsklar men tilbyder samtidig mulighed for at sætte dit eget præg.
R150
Torvebyen 11
4600 Køge