På en af Køges mest eftertragtede adresser i det attraktive digterkvarter finder du denne enestående villa, hvor klassisk charme og moderne luksus smelter elegant sammen. Ejendommen er opført i 1930, men fremstår i dag som en gennemrenoveret og tilbygget liebhavervilla fra 2023 med et boligareal på 171 m2. Her er der kælet for hver en detalje, og resultatet er et indflytningsklart hjem med gulvvarme i hele stueplan, smukke sildebensgulve, høje paneler, sprossede vinduer og en gennemført eksklusiv atmosfære.
Boligens hjerte er det indbydende køkken/alrum med loft til kip, hvor lys, luft og rummelighed går op i en højere enhed. Det eksklusive køkken, med bl.a. fingertappede skuffer, er stilfuldt indrettet og danner en naturlig ramme om både hverdag og samvær. Hertil kommer en hyggelig stue med fine detaljer og samme elegante udtryk, samt tre gode værelser og to flotte badeværelser, der tilsammen giver plads og komfort til hele familien. Dertil kommer praktisk bryggers og entré, som understreger boligens gennemtænkte planløsning.
Udelivet er lige så indbydende som boligen. De store terrasser skaber perfekte rammer for ophold i solen, mens det hyggelige udekøkken under pergolaen indbyder til lange sommeraftener og afslappede stunder med familie og venner. De anlagte højbede og det grønne græsareal giver en smuk og funktionel have, hvor der er plads til både leg, ro og nydelse. Det opvarmede anneks tilfører ekstra fleksibilitet og kan anvendes til gæster, kontor, hobby eller teenagedrømme.
Beliggenheden er en af Køges bedste. Her bor du fredeligt og attraktivt, men stadig i kort gåafstand til Køge Torv, stationen, Åsen og Søndre Skole. Du får således både nærhed til byliv, natur, gode forbindelser og hverdagens bekvemmeligheder. En sjældent vellykket bolig, hvor arkitektur, komfort og beliggenhed går hånd i hånd.
R150
Torvebyen 11
4600 Køge