Drømmer du om livet på landet i de smukkeste rammer, får du her en sjælden landejendom med masser af sjæl, charme og muligheder. Ejendommen er opført i 1890 og byder på 159 veludnyttede kvadratmeter, hvor bindingsværk, stråtag og synlige bjælker tilsammen skaber en helt særlig atmosfære. Her mærker man straks den klassiske Morten Korch-idyl, hvor ro, natur og nærvær går hånd i hånd med en bolig, der er indflytningsklar og samtidig giver plads til at sætte sit eget præg.
Indretningen er både hyggelig og funktionel med et lyst køkken/alrum som boligens naturlige samlingspunkt og en stemningsfuld pejsestue, der inviterer til afslapning på de kølige dage. Med hele tre badeværelser er der god komfort i hverdagen, og boligen fremstår mulighedsrig for den store familie, parret eller jer, der ønsker ekstra plads til gæster, hobbyer eller hjemmearbejde.
Udenfor venter en stor grund på hele 1,5 hektar, som giver dig et væld af anvendelsesmuligheder. Her er der plads til dyrehold, større haveprojekter eller blot til at nyde den naturskønne beliggenhed i fredelige omgivelser. Samtidig bor du landligt og privat, men stadig med naboer i nærheden, så du får den perfekte balance mellem ro og tryghed.
Beliggenheden er ideel for dig, der ønsker landlig idyl uden at gå på kompromis med hverdagens praktiske behov. Der er nem adgang til motorvejen, og du bor samtidig tæt på Skovboskolen samt øvrige nødvendigheder som indkøb. Her får du en charmerende og funktionel ejendom med masser af potentiale, hvor drømmen om det gode liv på landet kan blive til virkelighed.
R150
Torvebyen 11
4600 Køge