Her får du en villa fra 1908 med 86 m2 boligareal og masser af potentiale for dig, der drømmer om at sætte dit helt eget præg. Der har helt sikker være tænkt nogle gode tanker fra tidligere ejer omkring muligheder og indretning, disse tanker skal nu tænkes til ende af ny ejer. Ejendommen rummer en skøn grund med en vokset have, ældre orangeri og en rummelig udhusbygning, som tilsammen giver mange spændende anvendelsesmuligheder. Her er plads til både hobbyliv, opbevaring og kreative projekter, og de udendørs rammer indbyder til at skabe et hyggeligt og personligt uderum.
Boligen er indrettet med stueplan, hvor du bydes velkommen i et rummeligt køkkenalrum med god forbindelse soveværelse samt adgang lyst og rummeligt brusebadeværelse med plads til vaskesøjle. Herfra er der udgang til baghaven, som gør det nemt at flytte livet udenfor på lune dage. På 1. sal finder du en stor stue med et dejligt lysindfald, der skaber en behagelig og indbydende atmosfære, samt et soveværelse eller kontor alt efter behov.
Ejendommen trænger både ude og inde til istandsættelse, men netop derfor får du muligheden for at forme boligen helt efter egne ønsker og behov. De eksisterende rum og bygningens klassiske rammer giver et godt udgangspunkt for den, der ser muligheder frem for begrænsninger. Her kan du skabe en bolig med charme, funktionalitet og personlig stil i en ejendom med historisk karakter.
Beliggenheden er super central med kun ca. 5-6 minutters kørsel til Køge, og der er busforbindelse mod både Køge og Lille Skensved længere nede ad vejen. Det gør hverdagen fleksibel og praktisk, uanset om du pendler, skal handle eller ønsker nem adgang til byens faciliteter. En oplagt mulighed for dig, der ønsker en bolig med sjæl, plads og en attraktiv placering.
R150
Torvebyen 11
4600 Køge