Ejendommen, der har mulighed for flexboligstatus, er beliggende i det skønne og rolige område i Østre Sømarken, med under 2 km til kysten. Her får du en helt særlig kombination af natur, fred og privatliv.
Med en grund på hele 3.600 kvm og ca. 500 meter til nærmeste nabo er her rig mulighed for at nyde stilheden og følelsen af at have god plads omkring sig. Ejendommen er ideel for dig, der ønsker at trække dig tilbage fra byens larm og komme tættere på naturen.
Boligen i stueplan indeholder:
Stor syd-østvendt fliseterrasse ved indgangen til boligen.
Entre m/trappe til 1. sal.
Et større køkken fra 2023.
Mellemgang med install. til vaskemaskine samt viktualierum.
Et rummeligt badeværelse med bruseniche.
Stor lys vinkelstue med mulighed for soveværelse. Udgang til stor træterrasse m/udsigt over markerne.
Værelse.
1. sal indeholder:
Møblerbar repos med plads til at være kreativ.
2 store værelser.
Staldbygning:
Multifunktionelt udhus med en imponerende størrelse på 165 kvm som også indeholder garage med skydeport. God rumhøjde. Her kan hobbydrømmen realiseres i vid udstrækning.
Garage/udhus:
Værkstedsrum/depot på 61 kvm.
Alle ejendommenes bygninger har nyere tage - Betontagsten lagt op ca. 2013.
Udestue af genbrugsvinduer på sidebygningens gavl, hvor farfar kan få sig en morfar - og grillpladsen foran kan danne rammen om mange hyggelige stunder.
R202
Nørregade 4
3700 Rønne