På en stille vej tæt på centrum ligger denne hyggelige villa fra 1957.
Med 84 veludnyttede boligkvadratmeter henvender boligen sig til både par, den lille familie og køberen, der ønsker en overskuelig hverdag med kort afstand til byens mange muligheder.
Beliggenheden er særdeles familievenlig med idrætsfaciliteter, grønne områder og gode rammer for fritidslivet lige i nærheden. Samtidig giver den rolige vej en fredelig og tilbagetrukket base. Med NaturBornholm og Byskoven nærmest i baghaven er der desuden nem adgang til skønne naturområder – uden at bilen behøver at blive startet.
Boligen byder velkommen i en entré, hvorfra hjemmets øvrige rum fordeler sig på en praktisk og overskuelig måde. Her finder du to gode værelser, der kan indrettes fleksibelt som soveværelse, børneværelse, kontor eller gæsteværelse alt efter behov.
Det ældre flisebadeværelse er indrettet med bruseniche og giver mulighed for, at en ny ejer kan sætte sit eget præg og skabe et mere moderne udtryk.
Fra entréen træder man ind i husets hjerte: et stort og lyst køkken-alrum med masser af vinduer, godt lysindfald og en god rumfornemmelse. Her er der plads til både hverdagslivet og hyggelige middage med gæster. I forlængelse af køkken-alrummet finder du en rummelig og funktionel udestue, som forlænger boligens opholdsareal og skaber en naturlig forbindelse til haven.
Boligen indeholder:
Entre.
Flisebadeværelse med brus.
Soveværelse
Værelse
Elementkøkken med alt i hårde hvidevarer i åben forbindelse med stue.
Havestue.
Udhus.
En rummelig bolig i rolige omgivelser og alligevel nær det hele.
R202
Nørregade 4
3700 Rønne