Skøn villa med havkig - her får man en bolig med masser af sjæl, solidt håndværk og en planløsning der giver god plads til både familieliv, gæster og hverdagsro. Mulighed for flexboligstatus.
Med 136 kvadratmeter bolig fordelt på to plan fremstår hjemmet indbydende og klar til næste kapitel. Den centrale beliggenhed i Listed, tæt på havnen, giver en skøn kombination af lokalt miljø, maritim stemning og nem adgang til hverdagens gøremål. Ejendommen fremstår med en rar atmosfære og mange anvendelsesmuligheder, hvad enten du søger en helårsbolig eller et fristed med plads til at nyde livet i rolige og charmerende omgivelser.
Huset ligger tæt på den lille strand "Høl".
Boligen indeholder:
Entre med trappe til 1. sal.
Gæstetoilet.
Bryggers.
Stort badeværelse med brus
Stor vinkelstue.
Udestue.
Ældre køkken med alt i hårde hvidevarer.
1. sal:
Stor repos/stue med kviste til begge sider.
To gode gavlværelser.
Soveværelse.
Toilet.
Udhus til cykler, redskaber mm.
Carport.
Skøn have, hvor man kan sidde ugeneret af omgivelserne.
Gode parkeringsforhold på grunden.
R202
Nørregade 4
3700 Rønne