Stor 3 værelses lejlighed på 82 m2 med helt nye 3-lags lavenergi vinduer. Lejligheden er beliggende i en yderst velholdt bebyggelse, som byder på dejlige grønne omgivelser med lejeplads og gode parkeringsforhold samt med fin afstand til øvrige boligblokke. - Her bor du tillige nær Glostrup Station, hvorfra KBH. H. nås på kun 16 minutter. - lejligheden, som har nyslebne parketgulve undtagen i køkkenet, trænger til maling overalt og et nyt køkken. Sælger tilbyder at installere et nyt køkken uden hvidevarer efter indhentet tilbud fra HTH. - Tilbud på hvidevarer kan rekvireres.
Indretning:
Fra den nyere indgangsdør træder du ind i en rummelig entré med garderobeskab, et køkken som pt. ikke er anvendeligt, en stor opholdsstue med udsigt til det grønne fællesareal, 2 gode værelser samt et ældre flisebadeværelse med kar- og brusebad. Badeværelset trænger til modernisering.
En lejlighed der giver mulighed for ombygning til en 4 værelses ved at flytte køkkenet ind i stuen. Herved kan der etableres et ekstra værelse.
R223
Hovedvejen 118
2600 Glostrup