Velkommen til denne charmerende og øverst beliggende lejlighed på en af Glostrups absolut mest attraktive adresser.
Ejendommen er en del af den veldrevne ejerforening, kendt for de ikoniske “blå altaner”. Lejligheden er optimalt placeret i ejendommen og byder på en skøn, rummelig altan med sol fra formiddagstimerne og resten af dagen.
Boligen fremstår som en klassisk 3-værelses med to gode, regulære soveværelser samt en stor, lys og indbydende stue med direkte udgang til altanen. Hertil kommer et pænt køkken, en rummelig entré samt et større og velfungerende badeværelse med vindue og naturlig udluftning.
I dag er stuen og det ene værelse indrettet som stue og spisestue, hvilket giver en elegant og fleksibel løsning. Ønskes to helt separate soveværelser, kan adskillelsen nemt genetableres.
Beliggenheden er i særklasse med kort gåafstand til indkøb, station, spisesteder, Glostrup Shoppingcenter samt den kommende letbane – alt sammen inden for få minutter.