Skøn 3-værelses lejlighed i meget pæn og velholdt stand – attraktivt beliggende i en nyere bebyggelse centralt i Glostrup. Her er blot få minutters gang til stationen, indkøb, Glostrup Shoppingcenter, institutioner og meget mere.
Lejligheden byder på et lyst og indbydende køkken/alrum med god plads til både spise- og opholdsafdeling samt direkte udgang til en stor altan, hvor solen kan nydes. Hertil kommer to gode soveværelser, hvoraf det ene har eget walk-in closet, samt et stort og praktisk badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen fremstår yderst velholdt og indflytningsklar, så her kan du flytte direkte ind og føle dig hjemme fra første dag.
Der er mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads med el-ladestander i ejendommens parkeringskælder. Herfra er der elevator direkte op til lejligheden. Til lejligheden hører desuden et depotrum med god plads til opbevaring.
R223
Hovedvejen 118
2600 Glostrup