Velkommen til Elmehusene 276 – et flot og gennemgribende renoveret rækkehus, der ligger i sidste række med en skøn og ugeneret beliggenhed. Her får du fri udsigt over grønne arealer og en beliggenhed uden indkig fra hverken naboer eller genboer.
Boligen fremstår indflytningsklar og er gennem de senere år blevet moderniseret med fokus på både funktionalitet og et moderne udtryk. Der er blandt andet etableret nyt køkken og badeværelse, lagt nye gulve og udført elarbejde. Badeværelset er indrettet med en gennemtænkt løsning, hvor vaskesøjlen er integreret i det tilstødende børneværelse. Det frigiver værdifuld plads på badeværelset og skaber samtidig en mere funktionel indretning.
Køkkenet er udført med en praktisk U-formet bordplade, og en del af væggen er fjernet for at skabe en mere åben forbindelse til stuen. Det giver en dejlig fornemmelse af køkken/alrum, tilfører ekstra lys til opholdsrummet og skaber samtidig god plads til et stort køle-/fryseskab. Trappen er desuden blevet afblændet, hvilket giver en mere rolig og sammenhængende indretning.
Fra stuen er der direkte udgang til haven, hvor de grønne omgivelser kan nydes i fulde drag. Her kan aftensolen sætte prikken over i’et på dagen, helt ugeneret og uden indkig fra naboerne.
Elmehusene ligger i et roligt og familievenligt område i Glostrup med grønne arealer omkring bebyggelsen. Her er kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og offentlig transport, samtidig med at du har nem adgang til byens øvrige tilbud.
En bolig for dig, der ønsker en indflytningsklar bolig med en ugeneret beliggenhed, grøn udsigt og en god, funktionel indretning.
R223
Hovedvejen 118
2600 Glostrup