Området:
Midt i hjertet af København finder du Købmagergade – et af byens mest attraktive og levende områder. Her bor du omgivet af charmerende caféer, eksklusive butikker, populære restauranter og historiske omgivelser, samtidig med at byens pulserende byliv er lige uden for døren.
Området byder på en helt særlig kombination af klassisk københavnerstemning og moderne storbyliv med kort afstand til både Strøget, Rundetårn, Kongens Nytorv og det stemningsfulde havnemiljø ved Nyhavn. De hyggelige sidegader omkring området er fyldt med atmosfære, specialbutikker og et rigt café- og kulturliv.
Lejligheden:
I mere end 50 år har disse unikke lokaler dannet ramme om en af Københavns førende frisørsaloner, og der foreligger nu byggetilladelse til konvertering til bolig. Der vil desuden ikke være krav om bopælspligt på adressen.
De højloftede rum, de imponerende vinduespartier og de mange velbevarede detaljer skaber helt særlige rammer for at indrette en eksklusiv og personlig bolig midt i byen. Med loftshøjde på over 4 meter opleves boligen både lys, rummelig og yderst stemningsfuld.
Her får du en sjælden mulighed for at skabe præcis den bolig, du drømmer om, i en ejendom med masser af karakter og historie. Sælger har for få år siden indrettet et flot, klassisk og lyst badeværelse udført i stilrene materialer, som harmonerer smukt med ejendommens elegante udtryk.
Kom og oplev denne helt særlige perle med egne øjne – kontakt os allerede i dag for en fremvisning.