Området:
Havlykkevej er beliggende i et attraktivt og veletableret villakvarter i Herlev, hvor rolige omgivelser og en familievenlig atmosfære går hånd i hånd.
Fra boligen er der kort afstand til Lindehøjskolen, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, ligesom indkøbsmuligheder, caféer og Herlev Bymidte er let tilgængelige.
Området byder desuden på gode rekreative muligheder med parker, legepladser og grønne stisystemer, der indbyder til både gå- og løbeture.
Pendleren får optimale betingelser med nem adgang til både S-tog, letbanen, busforbindelser og det overordnede vejnet, herunder Motorring 3, hvilket sikrer en hurtig forbindelse til København og resten af Storkøbenhavn.
Ejendommen:
Denne velholdte étplansvilla er løbende moderniseret og vedligeholdt gennem årene. Blandt de væsentlige forbedringer kan nævnes et udskiftet tag, og boligen er netop ved at blive tilsluttet fjernvarme, hvilket giver en fremtidssikret og energieffektiv opvarmningsløsning.
Boligen byder velkommen via en entré, der leder videre til et pænt badeværelse med bruseniche. Det praktiske bryggers har egen udgang til carporten, hvor der desuden er tilhørende stort skur med god opbevaringsplads.
Huset rummer to gode og rummelige værelser. Det ene værelse har tidligere været opdelt i to og kan nemt genetableres, hvis der er behov for et ekstra værelse.
Køkkenet fremstår velholdt med god skabsplads og alle nødvendige hårde hvidevarer. I direkte forbindelse ligger spiseafdelingen/alrummet, hvor indretningen giver oplagte muligheder for, at en kommende ejer kan åbne op mod køkkenet og skabe et moderne, sammenhængende køkken-alrum.
Tilbygningen tilfører boligen masser af ekstra plads og indeholder en stor, hyggelig pejsestue med et dejligt lysindfald – et oplagt samlingspunkt for familie og gæster.
Herudover finder I et rummeligt forældresoveværelse med eget badeværelse, samt tilhørende sauna, som skaber en skøn wellness-stemning i hjemmet.
Huset er attraktivt beliggende på en hjørnegrund, hvilket giver en dejlig ugeneret have med masser af privatliv. Haven er gennem årene blevet nænsomt passet og plejet af en passioneret haveejer og fremstår særdeles velanlagt, grøn og indbydende. Her er anlagt flere hyggelige terrasser og solkroge, så solen kan nydes fra morgen til aften, og der er rig mulighed for både afslapning, udeliv og hyggelige stunder med familie og venner i de smukke omgivelser.
Alt i alt en velindrettet og velholdt villa med gode anvendelsesmuligheder, løbende vedligeholdelse og en attraktiv planløsning, der kan tilpasses den moderne families behov.