Velkommen til denne indbydende familievilla, bygget af Johan Christensen i 1967, med 178 m2 i ét plan og under samme tag. Hertil kommer både 23 m2 stor, flot og isoleret garage samt praktisk udhus.
Huset er opført i klassiske gule mursten samt træbeklædning og med store vinduespartier, som sikrer huset en masse lys indvendigt. Huset fremstår generelt i god stand, både udvendigt og indvendigt. Decra ståltag fra 2007 og med garanti helt frem til 2037. De store vinduespartier i udestuen er udskiftet i 2020. Dørene er udskiftet i 2010.
Der er etableret solcelleanlæg og der er installeret IHC anlæg.
Huset byder på særligt mange sociale områder, som gør det til det helt oplagte familiehjem. Dette være sig i form af det hyggelige spisekøkken til hverdagen. Den rummelige opholdsstue med brændeovn og en placering mod sydvest. Den 30 m2 store og ikke mindst enormt lyse udestue, med gulv-til-loft vinduespartier mod vest. Og sidst men absolut ikke mindst, det særdeles charmerende overdækkede udekøkken areal, hvor både forårsdage, sommerdage og efterårsdage, virkelig kan nydes i fulde drag.
Haven fremstår ligeledes enormt indbydende, med masser af beplantninger og frugttræer, heriblandt æble og kirsebær.
Der er et skønt kig mellem husene, til de bagvedliggende marker.
Landsbyen Ledøje:
Beliggenheden kunne ikke være mere ideel for naturelskere; lige ved cykelstien der forbinder Ledøje og Smørum, kan man nemt tage på udflugt i de smukke omgivelser Ledøje har at byde på.
I Ledøje får du glæde af fredfyldte omgivelser blandt søer, marker, gadekær og ikke mindst den områdekendte og særdeles populære 'Jordbærgården'. Der er sti langs marker direkte til Vestskoven og den gamle Vikinge landsby i Risby.
Der er som nævnt cykelsti til Smørum, hvor du på ganske kort tid kommer direkte til Smørum Golfklub. Herudover Boesagerskolen, Smørum Centret, Smørum Idrætshal og bibliotek. Der er børnehave og vuggestue lokalt i Ledøje.