Her udbydes en velindrettet villa i et af Roskildes mest eftertragtede kvarterer. Her får du en skøn villa med i alt 227 etagemeter i Roskilde Vest, kort afstand fra skole og i gåafstand fra centrum. Boligen ligger på den "rigtige" side af vejen, så du får en solrig og vestvendt baghave.
Ejendommen:
Huset er oprindeligt opført i 1936 og til og ombygget i 1985. Du får en rummelig villa med i alt 227 etagemeter fordelt på kælder, stueplan og 1. sal, så her er god plads til hele familien. Ejendommen ligger på en dejlig grund på i alt 634 m2. Boligen ligger på den "rigtige" side af vejen, hvilket giver en skøn, overskuelig og vestvendt baghave. Her kan eftermiddags- og aftensolen nydes på den solrige terrasse, og haven giver gode rammer om både afslapning og udeliv.
Indretning:
Entré med trappe til 1. sal. Fordelingsgang med adgang til en stue, som kan benyttes som soveværelse. Endnu en stue, som er stor og gennemlyst med god plads til både spise og opholdsafdeling. Fra stuen er der udgang til en skøn overdækket terrasse med morgensol. Køkkenet ligger i direkte forbindelse med stuen, så hvis du ønsker et åbent køkken, ligger det lige til højrebenet. På 1. sal findes tre store værelser samt et stort badeværelse med brus. Underetagen har udgang til haven og indeholder to store disponible rum, et vaskerum samt endnu et badeværelse.
Området:
Roskilde Vest er i manges øjne lidt af et smørhul. Området er unikt med sin bynære beliggenhed og samtidig gode muligheder for gåture til havnen eller de grønne områder ved Sorte Sti, Boserup Skov og Nationalpark Skjoldungernes Land. Naboskabet på Bøgevej er helt i top. Her holdes vejfester, og man kan altid låne en kop sukker af en nabo. Roskilde Vest er et perfekt sted for en børnefamilie. Her er gode pasningsmuligheder med flere daginstitutioner inden for kort gåafstand samt en rigtig god skole. Fra boligen er der kun ca. 250 meter til skolen. En mere sikker skolevej findes næppe! Skomagergade og Roskilde centrums caféer og byliv ligger ca. 700 meter fra hoveddøren, og Roskilde Station er kun en kort cykeltur væk.