BEMÆRK! Vand, varme og fælles el er inkluderet i ejerudgiften!
Midt i Hillerød venter denne store, velholdte og særdeles charmerende ejerlejlighed på 113 m2, hvor klassisk atmosfære fra ejendommens opførelsesår i 1912 møder moderne forbedringer og en yderst anvendelig indretning. Her får I en bolig med masser af sjæl, gode rumforhold og en beliggenhed, der gør hverdagen både nem og bekvem. Byens butikker, caféer, indkøb, station, skole og grønne områder kan nås til fods, så bilen kan blive stående på den private parkeringsplads, når det passer jer.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det flotte, køkken/alrum/stue, som byder på god plads til både madlavning, lektier, gæster og lange middage. Det moderne og nyere køkken står i flot kontrast til boligens originale og velbevarede detaljer, der tilfører hjemmet varme og karakter. Herfra er der en indbydende og rummelig ramme om familielivet, mens de tre gode værelser kan indrettes fleksibelt som soveværelse, børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. Badeværelset er ligeledes nyere og fremstår tidssvarende.
Som noget helt særligt medfølger en højloftet kælder, der giver boligen et væld af ekstra muligheder og plads til den store familie. Her findes to disponible rum, et praktisk vaskerum og endnu et badeværelse. Dertil kommer gode opbevaringsmuligheder i garagen, så der er styr på alt fra cykler og flyttekasser til sæsonudstyr og fritidsinteresser.
Udenfor kan sommeren nydes på jeres eget havestykke med solrig terrasse (væk fra trafikken). Her er der plads til afslapning, grillmiddage og hyggelige stunder under åben himmel. Kombinationen af privat uderum, garage, parkeringsplads og den centrale placering er sjælden i Hillerød. Dette er kort sagt en bolig for jer, der ønsker bylivets bekvemmeligheder uden at give afkald på plads, charme, opbevaring og muligheden for at nyde solen lige uden for døren.