På en lukket og hyggelig grusvej i rolige omgivelser finder I denne skønne og yderst velholdte ejendom på Månevej 10 i Slangerup. Her mødes I af en bolig, der emmer af hygge, sjæl og charme, og som med sine 114 veludnyttede kvadratmeter byder på en helt ideel planløsning.
Boligens entré er det store og praktiske bryggers, som fungerer som husets naturlige indgang. Her er god plads til både opbevaring, hverdagens funktioner og til at tage imod familie og gæster.
Ejendommen rummer desuden tre gode værelser, som kan indrettes præcis efter behov – hvad enten drømmen er forældre- og børneværelser, hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelse.
Badeværelset fremstår flot, rummeligt og indbydende med separat bruseniche.
Husets absolutte hjerterum er det store køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Her skaber de forskudte niveauer en helt særlig atmosfære og tilfører rummet både karakter og masser af charme. Det er et skønt opholdsrum, hvor hverdagen kan leves, og hvor familie og venner naturligt samles.
Udendørs fortsætter de gode oplevelser. Til ejendommen hører hele tre terrasser mod øst, syd og vest, så solen kan nydes fra morgen til aften.
Grunden er noget helt særligt. Den private, parklignende have med store, flotte træer skaber en stemningsfuld og hyggelig ramme om udelivet – perfekt til leg, spil, samvær og afslappende stunder i grønne omgivelser.
Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor på Månevej 10.