Her slår hoveddøren op til en bolig med masser af personlighed, hvor rustikke detaljer, moderne materialer og en gennemtænkt indretning går hånd i hånd. Det er en ejendom, hvor æstetik og funktionalitet mødes, og hvor pladsen er udnyttet på en måde, der gør hverdagen nem og behagelig for selv den travleste familie.
Her får I tre gode værelser med mulighed for at indrette et fjerde værelse efter behov, et flot badeværelse med helt unikke store fliser, gæstetoilet og et praktisk bryggers med egen indgang. Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne og indbydende køkkenalrum, hvor stue, spisestue og køkken bindes sammen i en skøn veludført helhed.
Køkkenet er placeret centralt i boligen og skaber en naturlig forbindelse mellem madlavning, lektielæsning, hyggelige middage og samvær med familie og venner. Her bliver køkkenet ikke blot et praktisk arbejdsrum, men en integreret del af hjemmets sociale hjerte, hvor familien naturligt samles gennem dagen.
Langs hele havesiden sørger de store vinduespartier for et fantastisk lysindfald og en helt særlig kontakt til haven. De store glasflader åbner boligen op og lader udearealerne blive en naturlig del af opholdsrummet. Her opleves hjemmet både lyst, luftigt og åbent, mens blikket kan vandre direkte fra sofaen og spisebordet ud mod terrassen og haven. Det skaber en skøn sammenhæng mellem inde og ude og giver opholdsrummet en helt særlig atmosfære.
Ejendommen er opført i 1971, og i dag er der nyere tag, facadevinduer og døre til den ene side er blevet skiftet for nyligt, og det samme gør sig gældende med fjernvarmeanlægget, som også er næsten nyt. Villaen præsenterer sig klassisk udvendigt, mens den indvendige indretning byder på et moderne og indbydende præg. Der hører også carport til huset, hvor der i grundejerforeningen er tale om tilladelse til etablering af ladestandere.