Velkommen til en gennemført og indbydende bolig, hvor lys, arkitektur og moderne indretning går op i en flot helhed. Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum og stue, hvor loft til kip og flere ovenlysvinduer skaber et markant lysindfald og en rummelig atmosfære. Den åbne loftshøjde tilfører rummet karakter, mens indretningen fremstår både moderne og indbydende.
Køkkenet er stilrent udført med lyse elementer, trædetaljer og god bordplads. Den åbne forbindelse til spisepladsen gør rummet oplagt til både hverdag og gæster, hvor madlavning og samvær naturligt smelter sammen.
Stuen er indrettet med fokus på komfort, æstetik og har en rolig og behagelig stemning. Over opholdsrummet er der etableret en hems, som giver et ekstra opholdsrum og samtidig understreger boligens åbne udtryk.
Boligen rummer flere gode værelser, alle med et fint lysindfald og anvendelige størrelser. Badeværelset fremstår moderne og velindrettet med dobbelt håndvask, stor bruseniche med dobbelt brus samt ovenlysvindue, der sikrer et behageligt naturligt lys i rummet.
Derudover får I en kælder på 36 m2 med gode opbevaringsmuligheder.
Udendørs fremstår ejendommen flot anlagt med en stor, aflukket indkørsel, der giver et stærkt førstehåndsindtryk og gode parkeringsforhold. Haven er privat og overskuelig med flere terrasseområder, hvor solen kan nydes dagen igennem. Herudover medfølger et separat grundstykke på 338 m2 (matr. 7hi), beliggende i tilknytning til ejendommen, hvor arealet omfatter vandløb.
Ejendommen er beliggende i rolige omgivelser med kort afstand til hverdagens faciliteter.