På en rolig og børnevenlig villavej, der grænser lige ned til Virum Park, ligger denne skønne og solide murstensvilla på 250 etagemeter. Her befinder vi os i hjertet af Virum i gåafstand til alle byens fornødenheder og samtidig får I en dejlig villa med god plads og en hyggelig have.
Indretning:
Du bydes velkommen i en dejlig lys entré. Herfra er der få trin ned til kælderen og få til op til stueplan. I stueplan findes et lækkert og nyere åbent Svanekøkken fra 2019 med quooker, gulvvarme og en spiseplads. Herfra er der direkte udgang til en skøn og solrig terrasse og en yderst charmerende baghave med smukke træer som en blodblomme og et kirsebærtræ samt med udsigt til Virum Park. Her kan man nemt forestille sig at nyde morgenkaffen eller et glas vin i aftentimerne. Køkkenet ligger i forbindelse med en stor dagligstue med god plads til hele familien, der kan samles foran brændeovnen eller til en god film. Der er kælet for detaljerne med radiatorskjulere og indbygget bogreol. Herudover byder stueplan på to værelser og et toilet.
Førstesal byder på to gode værelser og et stort badeværelse med fliser, gulvvarme og separat bruseniche.
Kælderen, som nærmere benyttes som en underetage, i det den er tør, lys og højloftet er en uundværlig del af boligen. Her findes tre rigtig gode disponible rum med gulvvarme, et bryggers, et værksted, et tørrerum/fyrrum og endnu et badeværelse.
Husets have er på papiret ikke stor, men den føles alligevel ret rummelig. Her får du en stor, flot anlagt og brugbar forhave med belysning, trampolin og dobbelt carport samt en hyggelig baghave med frodige buske og træer samt plads til boldspil.
Ejendommen:
Ejendommen er i god stand og fremtræder særdeles velholdt. Her emmer af kvalitet. De fleste døre og vinduer er skiftet til termovinduer, taget er for nogle år siden understrøget og de er netop overgået til fjernvarme.
Området:
Beliggenheden er svær at ønske sig bedre. Her får I en rolig og børnevenlig base på en stille villavej, samtidig med at Virum Station, gode skoler, daginstitutioner, Virum Gymnasium og indkøb ligger inden for få minutters gang. Dertil kommer områdets mange grønne åndehuller og naturskønne omgivelser som Kollelev Mose og Furesøen, som indbyder til både gåture og et aktivt udeliv. Kort sagt får I en beliggenhed, der forener det bedste fra to verdener: en fredelig hverdag med naturen tæt på – og byens mange bekvemmeligheder lige om hjørnet.