I Myrup, lidt sydøst for Næstved og ganske tæt på Mogenstrup, møder I denne villa, der er opført i røde mursten. Huset er indrettet i ét samlet plan og udfolder sig med en attraktiv rumfordeling i form af et rummeligt køkken-alrum, en lys stue og tre regulære værelser. Haven grænser op til åbne marker, og udsigten er flot.
Fra ejendommen er der nem adgang til nærområdets tilbud. Hverdagens gøremål klares nemt i Mogenstrup, hvor der er både skole, pasningstilbud og indkøb, og hvad I ikke finder her, kan I hurtigt tilgå i Næstved. Samtidig er området meget stille, og det fine kig til det åbne landskab, der breder sig til alle sider, er også en sand fornøjelse.
Opholdsafdelingen forener stue og køkken. Køkkenet er pænt og enkelt, og side om side med de hvide fronter kan I arrangere spisebordet. I den tilstødende stue er det især lysindfaldet, der slår tonen an, mens en brændeovn bidrager til stemningen. Der er desuden direkte adgang fra stuen til den store terrasse ved gavlen.
Fra køkkenet er der forbindelse til et bryggers med egen udgang og plads til boligens praktiske funktioner. Derudover får I tre værelser, som I kan fordele til soveværelse, børneværelser, kontor eller gæsteværelse alt efter behov. Et gæstetoilet og et badeværelse med bruseniche venter ved fordelingsgangen ved entréen.
Udendørs rammes ejendommen ind af en græsplæne, hvor gamle, høje nåletræer rejser sig ud mod markerne. De grønne arealer er lette at passe, så der er masser af tid til at sidde på den solrige terrasse.
Kontakt os for en fremvisning.