I det naturskønne område op til Saltbæk Vig og omgivet af Statsskov, sælges en regulær og velholdt 1-plans villa. Indenfor 5 min. gang står man enten i strandkanten eller midt i skoven. Villaen kan evt. benyttes som sommerhus (spørg ejendomsmægleren), da der er særlige regler.
Villaen er opført med facader i røde mursten, eternittag og hvide vinduer. God indretning uden spildplads: Entre/fordeling, værelse, lyst badeværelse med brusebad, stort soveværelse med skabsvæg og adgang til et mindre værelse, f.eks til små børn eller som kontor, lækkert køkken/alrum med lyse elementer og masser af bordplads, spiseplads til hverdag og til mange gæster, lys stue med elegant brændeovn og udgang til terrasse, som er med en lille overdækning. Boligen er med lys lofter, trægulve og med et rigtig rart miljø. Opvarmning ved luft til luft varmepumpe og brændeovn.
Dejlig lukket og privat have med hæk omkring, nyanlagt terrasse og ældre varieret beplantning. Muret garage og udhus på 31 m2.
EN REGULÆR VILLA TÆT PÅ SKOV OG STRAND - EVT. BENYTTELSE SOM SOMMERHUS !!