"I en dejlig have fyldt med gylden sol" ligger denne hyggelige landsbyvilla i Ugerløse. Villaen er velholdt med pudsede vægge, træ-alu vinduer og nymalet tag.
Den skønne og ugenerte have er fyldt med blomster, buske, smuk pergola og en sydvendt, lukket terrasse. Der er udsigt til byens gadekær, og kun 100 m til lille legeplads. Ved boligen ligger solidt muret udhus.
Selve boligen er indrettet med entre, opholdsstue med pilleovn og udgang til terrasse, hvor både sol og grillmad kan nydes, åbent køkken med ældre elementer og dejligt, nyere badeværelse med mørke gulvfliser, lyse skabe, stor bruseniche og gulvvarme.
På 1.sal er der stort repos/kontor, værelse og soveværelse.
Der er indlagt fibernet. Der er separatkloakeret.
Villaen ligger i Ugerløse kun ca. 1 km fra Rørby med både skole, hal og Netto-butik. Der er nemt til bussen Kalundborg-Slagelse, som kører ofte. Og der er cykelstie hele vejen til både Kalundborg og Slagelse.
ALLETIDERS TIL DEN UNGE FAMILIE ELLER ET PAR, SOM BARE VIL BO MED SJÆL, CHARME OG EN DEJLIG HAVE