Beliggenheden er helt i top, 2. række til den skønne børnevenlige sandstrand.
Her får du et fritidshus, som er opført i høj kvalitet og med et væld af spændende løsninger. Opført med træbeklædte facader, flot tagpaptag med lister, hvide energivinduer. Indrettet med bl.a.: Entre med skabsplads, fantastisk stue med lofter til kip og masser af lysindfald fra de store vinduespartier, dobbeltdør ud til den store træterrasse, åbent nyere køkken i forbindelse med stuen, hvide elementer pålagt en lækker granitbordplade, induktionskomfur med integreret emhætte. Fra stuen finder du en lækker detalje med trappe op til en hyggelig hems, 2 gode værelser, gæstetoilet/vask. Forældreafdeling med et meget stort soveværelse, direkte adgang til et flot stort badeværelse med gulvvarme, elegant bred bruseniche opført i glasbyggesten. Lofterne til kip gør at huset virker ekstra rummeligt. Hvide lofter, trægulve i alle opholdsrum. Opvarmning ved luft til luft varmepumpe.
På taget er der installeret solceller, hvilket betyder at udgiften til el er overkommelig. Carport og udhus i samme byggestil som beboelsen. Der er fastmonteret lader i carporten til el-biler. Haven er utrolig hyggelig med græsplæne til boldspil, terrasser og drivhus. Du er så tæt på havet, at havet både kan høres og duftes.
ET LÆKKERT FRITIDSHUS I 2. RÆKKE FRA VANDET - KOM OG SE ET SPÆNDENDE OG "ANDERLEDES" FRITIDSHUS !