Her kan du købe et fuldstændig indflytningsklart fritidshus, som fremtræder lyst og venligst med dejlige udearealer som stor træterrasse, god stor græsplæne til boldspil og leg. Fritidshuset er opført med facader i gasbeton som er malet (let at holde), nyere sort eternittag (uden asbest) samt gode vinduer/døre. Indretning: Entre/fordeling med teknikskab, badeværelse med bruseniche, vask/skab samt en vaskemaskine, soveværelse med fast skab samt værelse med fast skab, begge værelser har plads til en dobbeltseng. Åbent køkken i forbindelse med spiseplads og stuen, hvide køkkenelementer med mørk bordplade. Næsten ny luft til luft varmepumpe i stuen, som let opvarmer hele huset. Lyse flisegulve i hele huset, hvor der er mulighed for at tænde for gulvvarmen, hvilket sælger dog alene anvender i badeværelset. Rustikke filtsede vægge og glas i begge gavle betyder, at huset er dejlig lyst og indbydende. Indkørsel med granitskærver. Carport med tilhørende rummeligt udhus.
INDFLYTNINGSKLART FRITIDSHUS MED MANGE GODE DETALJER, STOR TRÆTERRASSE, CARPORT/UDHUS - OVERTAGELSE MULIG INDEN SOMMERFERIEN !