Midt i Ubby sælges en flot indflytningsklar villa, beliggende super centralt i forhold til indkøb, bus, 2 skoler og idræt m.v.
Villaen er opført med murede facader i røde sten, betontegltag og termovinduer. God indretning, stort set uden spildplads: Nyistandsat bryggers med hvide elementer, vindfang/entre, pænt moderniseret gæstetoilet, børneafdeling med 3 store værelser, stor stue med brændeovn og luft til luft varmepumpe i åben forbindelse med køkkenet, der rummer meget skabs- og bordplads. Forældreafdeling med soveværelse med skabsvæg, værelse og stort lyst flisebadeværelse med bruseniche og badekar. Indbyggede spots i køkken, bryggers og gæstetoilet.
Villaens opvarmning sammenholdt med tagfladens placering gør det attraktivt med montering af solceller. Fliseindkørsel fører til den store garage som et rum, el-port og Troldtekt lofter med spots.
Dejlig lukket have med græsplæne, overdækket terrasse til den danske sommer, stort afskærmet område med pool og træterrasse, drivhus og højbede, bålsted, ekstra udhusplads samt legeområde med legehus, sandkasse og "klatrerampe".
INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED 5 VÆRELSER - STOR GARAGE - DEJLIG HAVE MED PLADS TIL LEG !!