Her sælges et indflytningsklart fritidshus, som er velegnet til brug året rundt. Fritidshuset er beliggende i en velpasset have, hvor sælger har gjort meget for at lave gode hyggelige terrasseområder, nyere overdækket "grillområde ". Haven er primært med græsplæne, enkelte træer/buske og ellers afgrænset med hæk.
Selve fritidshuset er opført på støbt fundament, facaderne er med træbeklædning og taget er med bølgeeternit. Indrettet med bl.a.: Nyere lyst og delvist åbent køkken, stort opholdsområde indholdende stue, spiseplads samt træpilleovn, fra stuen udgang til et dejligt terrasseområde, som også omfatter en lille overdækning, nyt og moderne badeværelse med bruseniche og gulvvarme, 2 værelser samt soveværelse. Huset virker dejlig rummeligt med lyse lofter ført til kip. Opvarmning ved 2 luft til luft varmepumper samt træpilleovn.
Ekstra udhus til god opbevaring. Nyere carport med tilhørende udhus. Nyt flot drivhus.
Der er ca. 10 min. gang til stranden med fin udsigt mod Reersø.
INDFLYTNINGSKLART FRITIDSHUS MED 3 SOVERUM - DEJLIGE TERRASSEMILJØER OG GRILLOMRÅDE !