Er I på udkig efter et charmerende hjem i rolige og trygge rammer? Vi har et flot byhus til salg; tilbagetrukket fra vejen midt i Sorø. Med blot 20 meter til Akademihaven samt få minutters gang til Sorø Sø og byens hyggelige handelsliv får I en unik beliggenhed, hvor naturens ro og byens tilbud mødes på fineste vis.
I mødes af en stemningsfuld bolig, som er løbende renoveret siden 2010, hvor moderne komfort og gennemtænkte løsninger går hånd i hånd. I stueplan bydes I velkommen i en lys entré med adgang til et praktisk depot samt et lækkert badeværelse fra 2025. Hjemmets absolutte samlingspunkt er det åbne køkken-alrum og stuen, der flyder sammen i et lysfyldt opholdsmiljø. Her samles familien om hverdagens måltider og hyggelige stunder, mens vinduespartierne og døren mod udearealerne trækker dagslyset ind og gør det nemt at rykke kaffen ud i solen. Det stilrene køkken med hvide elementer kom til for cirka tre år siden, og både her og på badeværelset sikrer de elegante klinker med gulvvarme en skøn komfort.
På førstesalen venter tre indretningsvenlige værelser, funktionelle gangarealer og husets andet badeværelse fra 2025, som alt sammen er fornyet med flotte, nye gulve. Trappen fører jer videre op til andensalen, der er godkendt til beboelse – her kan I indrette en hyggelig opholdsstue, og fra kvistens franske altan er der udsigt til Sorø Sø.
Udenfor venter en fælles have, der danner en rolig ramme om udelivet. Her etableres et skønt havestykke med eksklusiv brugsret til huset, og dertil hører et praktisk skur med plads til opbevaring.
Beliggenheden er skøn! Byhuset ligger for enden af en blind vej, som fører direkte ned til søen, og der er kort til både roklub, sauna og vinterbadning. Der er også gåafstand til badepladsen Skjoldet, Fuchsiahaven, lokale caféer, skole, dagtilbud og indkøb, mens byens levende handelsliv fuldender rammerne om jeres nye hjem.