På Frederiksberg kan I nu erhverve jer denne etplansvilla, som er lige til at flytte ind i. Huset byder på 115 veludnyttede kvadratmeter, herunder med to værelser, et pænt badeværelse og et dejligt køkken-alrum. Ude venter der jer en have med en ekstra stor træterrasse, og der medfølger tillige et muret udhus med overdækning.
Ejendommen er oprindeligt fra 1967, og den er opført i røde sten med klassisk sadeltag. Indenfor fremtræder boligen med velholdt inventar og flotte trægulve, og de fine lysindfald bidrager til den behagelige atmosfære.
Samlingspunktet er som sagt køkken-alrummet, der har brede vinduespartier og direkte udgang til terrassen. Køkken-alrummet står klar til det lange spisebord og den bløde sofasektion, ligesom der kan laves et læse- eller legehjørne. Selve køkkenet er funktionelt udført med mange skabe og skuffer, og det er udstyret med alt i hårde hvidevarer.
Værelserne er placeret side om side, og begge er regulære og velproportionerede. Det ene værelse har indbygget skab, og det samme gælder husets entré. Det moderniserede badeværelse har væghængt skuffeinventar og bruseniche med New Yorker-brusevæg.
Foruden en fordelingsgang indeholder boligen et stort bryggers, som har vaskefaciliteter og gode opbevaringsforhold.
Haven er lukket og af en overskuelig størrelse, og den er beplantet med frodige buske, plantekasser og små træer. Træterrassen vender mod vest, og herude er der masser af plads til at indrette forskellige hyggekroge. En del af terrassen er overdækket, mens en anden del afskærmes af læhegn. I haven er der desuden opsat et drivhus, og ejendommen har også en velplejet forhave.
I bosætter jer på en stille og rolig villavej – i gåafstand til skoven. Fra adressen er der cykelsti til såvel indkøb som skole, børnehave og fodboldbaner, og cyklen bringer jer ligeledes hurtigt til Sorø Station, som har togforbindelse mod København.