Attraktiv beliggenhed i Humlebæk med få minutters gang til kystbanestation, Humlebæk skole, Strandvejsbutikkerne, Hej Humlebæk og et velfungerende lokalmiljø med gode specialbutikker. Indkørslen fra Gl. Strandvejskvarteret, giver en god forbindelse til både nærområdet og de omkringliggende veje, i et af Nordsjællands mest eftertragtede kvarterer.
Beliggenheden kombinerer det bedste fra by, kyst og natur. Der er gåafstand til Sletten Havn, hvor havnemiljøet, Øresund og de maritime omgivelser indbyder til gåture og afslapning langs kysten. Også Louisiana Museum og Krogerup Højskole ligger inden for behagelig gåafstand, mens Bjerre Strandpark byder på gode muligheder for en tur til vandet og en forfriskende dukkert. I nærområdet finder I også bl.a. Aarstiderne Gårdbutik og specialforretninger langs Strandvejen.
Ejendommen er opført i 2009 og indrettet med et rummeligt opholdsmiljø, hvor spiseplads og køkken/alrum hænger naturligt sammen. De store vinduespartier og åben forbindelse mellem de to plan og loft-til-kip på 1. sal, sørger for et flot lysindfald og en god rumfornemmelse. Fra køkken/alrum er der direkte udgang til terrasse og have mod vest, så der er eftermiddags og aftensol. Haven er lukket, privat og nem at holde – ideel til både børn, hund og hyggelige stunder under åben himmel. Ud mod vejen er der etableret carport og udhus med ladestander. Indeholder desuden stue i åben forbindelse til underetagen, 3 gode værelser, 2 moderne badeværelser og praktisk bryggers med indgang egen indgang.
Selv om naturen, stranden og det lokale liv er lige uden for døren, er København samtidig nem at nå. Fra Humlebæk Station giver Kystbanen en direkte og bekvem forbindelse mod København, mens Helsingørmotorvejen gør det let at komme til og fra byen i bil. En bolig, hvor beliggenheden gør hverdagen enkel, hvor naturen og kysten er tæt på, og hvor der samtidig er gode forbindelser til København.