På Violvej 18 venter en velindrettet murermestervilla med hele 158 etagemeter, en hyggelig have og en god beliggenhed i Sønderborg. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen i et roligt kvarter, hvor I bor tæt på grønne områder og natur, samtidig med at hverdagens fornødenheder, skole, daginstitutioner, indkøb og Sønderborgs mange tilbud er inden for kort afstand.
Indenfor træder I ind i entréen, som leder videre til en central fordelergang. Herfra åbner boligen sig mod det lyse og rummelige køkken-alrum, hvor et flot køkken forenes med god plads til spisebordet og familiens fælles stunder. Fra alrummet er der direkte udgang til terrassemiljøet og haven, så ude- og indelivet naturligt smelter sammen i sommerhalvåret. I forlængelse af alrummet ligger den hyggelige stue, som har god plads til et komfortabelt sofaområde.
Stueetagen fuldendes af et moderne badeværelse, mens førstesalen udgør boligens værelsesafdeling. Her findes tre gode værelser, hvoraf det ene har udgang til en mindre altan. Etagen byder desuden på endnu et badeværelse, som er praktisk placeret tæt ved værelserne.
Kælderen tilfører boligen værdifulde og anvendelige kvadratmeter og rummer et vaskerum med plads til vaskefaciliter, tre gode disponible rum samt boligens tredje badeværelse. Her er fine muligheder for opbevaring, hobbyaktiviteter eller noget helt tredje.
Udendørs venter en dyb og hyggelig have med god plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder under åben himmel. Terrassemiljøet ligger i direkte forbindelse med køkken-alrummet og danner en oplagt ramme om sommerens måltider og samvær med familie og venner.
Violvej 18 er kort sagt et oplagt valg for familien, der ønsker en veldisponeret bolig med mange anvendelige kvadratmeter, gode udearealer og en attraktiv kombination af rolige omgivelser og nærhed til Sønderborgs byliv.