På Tombølgårdvej 2C i Kær venter en ganske særlig ejendom, hvor kvalitet og komfort er gennemgående i hver eneste detalje, og hvor en gennemført stil går hånd i hånd med en naturskøn beliggenhed og udsigt over åbne marker. Her får I en flot kvalitetsvilla fra 2007 med hele 200 lyse og veldisponerede boligkvadratmeter, fem gode værelser og to badeværelser. Hertil kommer fantastiske garage- og udhusfaciliteter med et væld af muligheder samt en stor, smukt anlagt have med flere dejlige terrassemiljøer. En ejendom, hvor der er kræset for detaljerne, og hvor I får det bedste fra både land- og bylivet.
Allerede ved ankomsten fornemmer man, at dette er en ejendom ud over det sædvanlige. Den flotte indkørsel leder jer ind på den store gårdsplads, hvor villaen, dobbeltgaragen og udhusbygningen tilsammen danner en særdeles præsentabel helhed. Indenfor bydes I velkommen i en lys og indbydende entré, hvorfra boligen åbner sig mod de store, lyse opholdsrum, der udgør hjemmets naturlige samlingspunkt.
Her smelter det flotte og velholdte Kvik-køkken elegant sammen med det rummelige alrum, hvor der er god plads til det store spisebord og hyggelige sammenkomster med familie og venner. De store vinduespartier trækker dagslyset indenfor og giver en skøn udsigt over de åbne marker, som kan nydes fra både køkkenet og spisepladsen. I åben forbindelse med alrummet finder I den store vinkelstue, hvor det fantastiske lysindfald og de gode indretningsmuligheder skaber en dejlig atmosfære. Herfra er der direkte udgang til et af havens skønne terrassemiljøer, så inde- og udelivet forbindes på naturlig vis.
Stueetagen rummer desuden et godt værelse, der er oplagt som kontor eller gæsteværelse, et lyst og velholdt badeværelse samt et rummeligt bryggers. På førstesalen fortsætter de gode pladsforhold med hele fire lyse værelser og et stort badeværelse med både bruseniche og badekar. Komforten er ligeledes i højsædet med gulvvarme i hele stueetagen samt på badeværelset på førstesalen.
Ejendommens garage- og udhusfaciliteter er noget helt særligt og tilfører boligen en ekstra dimension. Her får I en stor dobbeltgarage med gulvvarme, gode opbevaringsforhold og masser af plads til bilerne, mens den rummelige udhusbygning giver fantastiske rammer til hobby, værksted og fritidsinteresser. Over både garagen og udhuset finder I flotte, lyse og særdeles anvendelige loftrum, der åbner for et væld af spændende indretningsmuligheder. Hvad enten drømmen er en separat teenageafdeling, Airbnb, liberalt erhverv eller noget helt fjerde, er her rammerne til at udfolde idéerne.
Udenfor fortsætter den gennemførte helhed i den store, smukt anlagte og nærmest parklignende have, hvor velvalgt beplantning, grønne plæner og flere skønne terrassemiljøer skaber en dejlig ramme om udelivet. Her er god plads til både afslapning, leg og hyggelige sommerdage med familie og venner, mens de forskellige terrasser giver mulighed for at finde en dejlig plads i solen eller læ.
Beliggenheden på Kær fuldender den attraktive helhed. Her bosætter I jer i et naturskønt område med åbne marker, grønne omgivelser og en hyggelig landsbystemning, samtidig med at Sønderborgs mange tilbud er lige inden for rækkevidde. Med gode busforbindelser, cykelafstand til Sønderborg og blot fem minutters kørsel i bil er beliggenheden ideel for både børnefamilien og pendleren, der ønsker nem adgang til hverdagens gøremål. Her kan I nyde roen og naturen omkring jer, mens byens butikker, caféer, skoler og fritidsaktiviteter ligger tæt på – det bedste fra både land- og bylivet.
Tombølgårdvej 2C er en gennemført ejendom, hvor kvalitet, komfort og de mange anvendelsesmuligheder skaber en boligoplevelse ud over det sædvanlige. En ejendom, der virkelig skal opleves i virkeligheden for at få det fulde indtryk af de mange kvaliteter.