Ejendommen fremstår i flot stand med væsentlige forbedringer, herunder tag fra 2001 samt nye vinduer og hulmursisolering fra 2023. Resultatet er en indflytningsklar bolig med et moderne udtryk og en forbedret energimæssig komfort.
Den parklignende have er noget helt særligt og byder på flere skønne terrassemiljøer, hvor solen og udsigten kan nydes dagen lang. Her er god plads til både afslapning, udeliv og sociale sammenkomster i rolige, grønne rammer.
Velindrettet planløsning med god plads til hele familien
Stueplan byder på en entré med adgang til fordelingsgang. Herfra træder du ind i et lyst og funktionelt køkken i åben forbindelse med alrum samt en rummelig stue med et skønt lysindfald og direkte kontakt til haven. Derudover rummer etagen et værelse samt badeværelse.
På førstesalen finder du en god værelsesafdeling med flere regulære værelser, herunder et soveværelse med walk-in, samt toilet og repos.
Kælderen er særdeles anvendelig med flere disponible rum, der egner sig perfekt til opbevaring, hobby, værksted eller lignende.
Ejendommen byder desuden på et separat udhus/værksted med tilhørende rum og toilet – oplagt til den pladskrævende hobby eller mindre erhverv.
Attraktiv og naturskøn beliggenhed
Beliggende i rolige Havnbjerg på Nordals – et område kendt for sin smukke natur, åbne landskaber og korte afstand til vandet. Samtidig er der nem adgang til Nordborg med indkøb, skole og fritidsfaciliteter.
Her får du en indflytningsklar bolig med kvalitet, sjæl og en beliggenhed, der skal opleves.
Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Klik på linket her for at blive Guldkøber: https://www.realmaeglerne.dk/guldkoeber