Med en helt fantastisk og sjælden beliggenhed – med Nordborg Slotssø som nabo og dermed den skønneste udsigt fra flere af ejendommens vinkler, udbydes denne velholdte ejendom til salg. Ejendommen er opført i 1955 og løbende moderniseret hvorfor den fremstår flot og med nogle rigtige gode detaljer og løsninger. Her bør bl.a. nævnes den imponerende have, med flere gode terrassemiljøer, blomsterbede og orangeri i forlængelse af en stor garage. Har du classic cars eller andre pladskrævende hobbies - så får du her helt unikke rammer. Boligen udgør 137 velindrettede kvadratmeter fordelt på halvandet plan foruden en god kælder på 65 m2.
Indretningen: lys entré, med original trappe til både førstesalen og kælderen. Køkken-/alrum/stue med brændeovn og spiseområde, hvorfra den flotte udsigt over søen og til slottet kan nydes. Hyggelig ”panoramastue” med glasparti og udgang til 2skønne terrasser. Flot Badeværelse med bruseniche, derudover et praktisk garderobeafsnit.
Førstesalen er indrettet med et stort soveværelse med skabsvæg og udgang til altan med panoramaudsigt mod Slotssøen, to gode værelser samt toilet. Kælderen fremstår med vaskerum og flere rigtig gode disponible rum, med et væld af anvendelsesmuligheder, samt et vinkælderafsnit. Tilhørende ejendommen er et 1.225 m2 stort grundstykke der er et kapitel for sig selv- en rigtig oase og med mange hyggekroge og god plads. Beliggenheden er udover den helt unikke afstand til Slotssøen og den flotte natur som omkranser denne, ideel for både parret eller børnefamilie, hvor både indkøb og skole er indenfor gåafstand - ligesom Sønderborg kan nås på ca. 25 minutter. Den skønne Købingsmark Strand, ligger i cykelafstand.