På Søstjerneparken 20 i det attraktive sommerhusområde Købingsmark venter en dejlig sommerhusgrund på 1.200 m2, hvor I får mulighed for at skabe jeres helt eget ferieparadis.
Grunden er placeret for enden af en lukket vej og byder dermed på en god og tilbagetrukket beliggenhed, som danner de perfekte rammer om afslappende feriedage. Her kan drømmen om et personligt sommerhus realiseres med plads til både hyggelige ophold, skønne uderum og samvær med familie og venner.
Købingsmark er kendt for sin skønne badestrand, den smukke natur og den dejlige feriestemning, som gør området til et populært valg på Nordals. Samtidig er der kort afstand til Nordborg, hvor I finder indkøb og byens øvrige tilbud, mens både Nordborg Resort og oplevelsesparken Universe ligger inden for kort rækkevidde.
En spændende mulighed for at bygge nyt i et eftertragtet sommerhusområde og skabe et fristed, der passer præcis til jeres ønsker og behov.