Velkommen til “Lillebo” – et hyggeligt og stemningsfuldt sommerhus beliggende på Torndalsvej 43 i 9370 Hals.
Her får I et charmerende sommerhus fra 1972 med et boligareal på 52 m2, der emmer af klassisk sommerhusidyl. Huset fremstår velindrettet med en funktionel planløsning, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Indretningen byder på entré, badeværelse, to værelser samt et praktisk opbevaringsrum. Hertil kommer et hyggeligt køkken-alrum og stue i ét, hvor der er god plads til samvær og afslapning. Fra opholdsrummet er der adgang til en udestue, som forlænger udesæsonen og skaber en fin overgang mellem inde- og udeliv.
Sommerhuset fremstår med mulighed for, at nye ejere kan sætte deres eget præg og skabe netop det fristed, de drømmer om – hvad enten det er med modernisering eller bevarelse af den oprindelige charme.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til Lagunen, som er et populært samlingspunkt for både børn og voksne. Her finder I blandt andet minigolf, fiskesø, is butik og badeland – perfekte rammer for hyggelige feriedage og aktiviteter for hele familien.
Hals er et særdeles eftertragtet ferieområde kendt for sin hyggelige atmosfære, maritime miljø og smukke natur. Byen byder på en charmerende havn med restauranter, gode indkøbsmuligheder samt et aktivt lokalmiljø. Derudover er området omgivet af skønne sandstrande ved Kattegat og gode muligheder for gå- og cykelture i naturskønne omgivelser.
Her får I et klassisk sommerhus i et attraktivt område – perfekt til afslapning, familietid og gode ferieminder.