Indflytningsklar familievilla først i Gug
167 ETAGEMETER I BOLIGSTANDARD
- Indflytningsklar villa
- Rummeligt køkken med spiseplads
- Badeværelse og gæstetoilet, begge med gulvvarme
- God underetage med egen indgang, i boligstandard
- Skøn højtbeliggende udestue
- Vinduer delvist skiftet
- 2 garager og værksted
- Skøn lukket vestvendt have
BELIGGENHED:
Højtbeliggende velholdt villa allerførst i Gug. Gug er et attraktivt område med mange aktivitetsmuligheder, grønne arealer og nem adgang til skoler, institutioner, indkøb, busstoppested, Østerådalen, svømmehal ved Gigantium, sport og kultur. Aalborg centrum og motorvejen nås på 5 min. Golfparken der indbyder til skønne gåture, samt Vandbakken i Frydendal, er der også kun 5-10 minutters gang til.
BESKRIVELSE BOLIG:
Denne velholdte villa, der fremstår lyst, ind bydende og klar til indflytning, er indrettet med skøn stor stue med et dejligt lysindfald fra de store vinduespartier. Her er der god plads til langbordet nær køkkenet og den store sofagruppe. Så der er rig mulighed for at, du kan invitere familie og venner til mange hyggelige timer, eller I kan bare slappe af i sofagruppen. Fra stuen er der endvidere direkte adgang til skøn udestue og vestvendt terrasse. Endelig er der fra stuen, også adgang til både et godt kontor og det store køkken med spiseplads, samt masser af bord- og opbevaringsplads. Herudover er der i stueplan et soveværelse, badeværelse med bruseniche og gulvvarme, et gæstetoilet med gulvvarme og et godt og funktionelt bryggers.
Underetagen har egen indgang lige ved garagerne. Du kan selvfølgelig også komme ned via trappen fra stueplan. Her er der 2 gode disponible rum, der er renoveret i boligstandard. Underetagen ligger i terræn med udeområdet, der er god loftshøjde og dejlige lyse rum.
Der er rigtig god lukket og ugeneret vestvendt have bag huset. Her er der god plads til børnenes leg, boldspil og trampolin. Haven ligger højt og giver dermed gode udsigtsmuligheder. Herudover gode terrasseområder, både foran og bag huset.
Endelig er der som nævnt 2 garager og mindre værksted.
En indflytningsklar villa med mange muligheder, som SKAL opleves.