Indflytningsklart rækkehus med skøn udestue
- Gennemrenoveret i 2008, incl. nye elinstallationer
- Nye vinduer fra 2011
- Lækkert åbent Kvik køkken
- Skønt lyst badeværelse
- Soveværelse og 2 gode værelser
- Dejlig lukket sydvendt have
- Vedligeholdelsesfri facader
Her får du lidt flere kvadratmeter end i de fleste andre huse i foreningen.
Udover selve boligen er der en skøn udestue med elradiator og nye vinduer fra 2014, ny dør i 2024, samt nyt tagpap i 2023, hvilket giver ca. 12 kvm. ekstra "stue".
BELIGGENHED:
Vitus Berings Vej er et område med 52 rækkehuse og her får du et skønt moderniseret rækkehus med god grund på lukket stikvej med attraktiv beliggenhed i efterspurgt ejerforening i Gug. Gug er et attraktivt område med mange aktivitetsmuligheder, grønne arealer og nem adgang til skoler, institutioner, indkøb, busstoppested, Østerådalen, svømmehal ved Gigantium, sport og kultur. Aalborg centrum og motorvejen nås på 5 min.
Ejerforeningen er meget velfungerende og her er der både grønne fællesområder og legeplads. Der er endvidere dagpleje, børnehave og skole i gåafstand, samt meget nem adgang til dagligvarehandel.
BESKRIVELSE BOLIG:
Du bydes indenfor i god entré, der er i åben forbindelse med skønt lyst køkken med elementer fra KVIK, hvor der er godt med bord- og skabsplads, ligesom der naturligvis er alt i hvidevarer. Der er fint lyst badeværelse med bruseniche og vaskemaskine og skøn lys stue med plads til både hyggehjørnet og langbordet til gæster. Herudover er der adgang til rigtig dejlig udestue med elradiator, hvilket giver dig et ekstra leverum. Fra udestuen er der udgang til terrassen og haven. Under trappen til 1. sal er der i 2024 etableret en smart og praktisk indbygget opbevaringsløsning.
På 1. sal er der indrettet med to gode børneværelser, soveværelse med stort skab og depotrum med god opbevaringsplads.
På den sydvestvendte terrasse kan du altid finde læ og sol. Derudover er der skøn nem og overskuelig have med et lille skur.
Der er fælles parkeringspladser lige udenfor døren, efter "først til mølle princippet". Der er mange pladser og dermed kan du altid finde en plads til din bil.
Derudover er der flere garager som det er muligt at leje, når de løbende bliver ledige.
Alt i alt et rigtig dejligt sted at bo.