Indflytningsklart rækkehus i Gug
- Fremstår lyst og moderne
- Gulvvarme i hele stueplan
- Vinduer fra 2008
- Lækkert åbent køkken
- Skønt badeværelse
- Skønt lysindfald i stuen
- Dejlig lukket sydvendt have
- Vedligeholdelsesfri facader
BELIGGENHED:
Vitus Berings Vej er et område med 52 rækkehuse og her får du et skønt moderniseret rækkehus med god grund på lukket stikvej med attraktiv beliggenhed i efterspurgt ejerforening i Gug. Gug er et attraktivt område med mange aktivitetsmuligheder, grønne arealer og nem adgang til skoler, institutioner, indkøb, busstoppested, Østerådalen, svømmehal ved Gigantium, sport og kultur. Aalborg centrum og motorvejen nås på 5 min.
Ejerforeningen er meget velfungerende og her er der både grønne fællesområder og legeplads. Der er endvidere dagpleje, børnehave og skole i gåafstand, samt meget nem adgang til dagligvarehandel.
BESKRIVELSE BOLIG:
Du bydes indenfor i god entré, der er i åben forbindelse med skønt lyst Vordingborg køkken der er opdateret i 2017, hvor der er godt med bord- og skabsplads, ligesom der naturligvis er alt i hvidevarer. Der er fint badeværelse med bruseniche og skøn lys stue med plads til både hyggehjørnet og langbordet til gæster. Der er et fantastisk lysindfald fra det sydvestvendte vinduesparti med vinduer fra loft til gulv. Herudover er der herfra udgang til terrassen og haven.
På 1. sal er der indrettet med to store skønne soveværelser, hvoraf det ene tidligere har været to værelser, hvilket nemt kan etableres igen, hvis der er behov for det. Herudover er der et godt depotrum med kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
På den sydvestvendte terrasse kan du altid finde læ og sol. Derudover er der skøn nem og overskuelig have med et godt stort skur.
Der er fælles parkeringspladser lige udenfor døren, efter "først til mølle princippet". Der er mange pladser og dermed kan du altid finde en plads til din bil.
Derudover er der flere garager som det er muligt at leje, når de løbende bliver ledige.
Alt i alt et rigtig dejligt sted at bo.