Her får du en sjælden mulighed for at overtage et sommerhus, der i praksis fremstår næsten som nyt. Huset er nyopført i 2020, men står registreret fra 1972, da dele af den oprindelige sokkel er genanvendt. Resultatet er et moderne og indflytningsklart sommerhus, hvor du får følelsen af et helt nyt hus på en etableret grund – uden at skulle vente på byggeri og den proces.
Huset fremstår utrolig skarp med gode, tidsløse materialer og en veludnyttet planløsning, der gør huset ideelt både til egen brug og udlejning.
Sælger har haft stor succes med udlejning via Novasol, hvor der kan fremvises dokumenteret årlig lejeindtægt gennem de seneste 5 år på ca. 67.000 – 90.000 kr. Det gør huset til en attraktiv mulighed for dig, der ønsker et sommerhus, som i høj grad kan finansiere sig selv.
Huset er indrettet med entré, køkken i åben forbindelse med stuen, som skaber et lyst og indbydende opholdsrum. Der er naturligvis installeret varmepumpe i alrummet som sikre klimavenlig opvarmning af huset. Derudover får du tre gode værelser samt et badeværelse med plads til vaskemaskine. Til huset hører også et praktisk skur til haveredskaber og opbevaring.
Grunden er stor og anvendelig med masser af muligheder for at skabe hyggelige uderum, terrasser eller aktivitetsområder til familie og gæster.
Beliggenheden er også noget helt særligt. Fra huset er der kun ca. 200 meter til badestrand og badebro, så en tur i fjorden kan hurtigt blive en del af hverdagen.
Området ved Louns på Lovns Halvøen er kendt for sin fredelige atmosfære og smukke natur. Her kan du nyde fjorden med mulighed for at bade, fiske, surfe eller fange krabber, og der er rig mulighed for naturoplevelser til fods. Området byder på mange gode vandreruter – blandt andet turen “stranden rundt” fra Lovns til Hvalpsund, eller de afmærkede stier i Skovbakkerne og omkring Herregården Hessel.
I kort afstand ligger også Hvalpsund, hvor du finder dagligvarebutik, flere gode spisesteder, lystbådehavn, færgeforbindelse og en attraktiv golfbane.
Et sommerhus der kombinerer moderne komfort, naturskøn beliggenhed og et stærkt udlejningspotentiale.