I den hyggelige landsby Ullits – smukt placeret mellem havnebyen Hvalpsund og Farsø – udbydes nu et særdeles velholdt 1950’er hus med masser af sjæl, solide materialer og en helt særlig atmosfære.
Her får du en bolig, hvor meget er bevaret og passet gennem årene, og hvor den originale stemning stadig mærkes i både materialevalg og indretning. Huset fremstår gedigent og indbydende med en planløsning, der er både funktionel og rummelig.
Ullits er et aktivt lokalsamfund med børneinstitution, lokal købmand, stærkt sammenhold og gode busforbindelser. Samtidig er beliggenheden ideel for pendlere med nem adgang både mod nord og syd – og kort afstand til både Farsø og Hvalpsund.
En af ejendommens helt store kvaliteter er den store grund på hele 2.260 m2, som giver mange anvendelsesmuligheder. Her får du følelsen af et lille landsted – midt i byen. På grunden findes desuden to ældre udbygninger med potentiale.
Indretning:
Entre med skabe og trappe til 1. sal. Fordelingsgang. Stort køkken. Baggang. Badeværelse. Stor og lys stue med store vinduespartier. 1. sal: 3 gode værelser samt toilet. Kælder: Flere gode disponible rum samt vaskerum. Der er adgang til kælderen både indefra og udefra.
En bolig med sjæl, plads og mange muligheder – og en sjældent stor grund i rolige omgivelser.