Drømmer du om en bolig med god plads – både inde og ude – og med mulighed for at kombinere bolig, hobby eller erhverv? Så er denne ejendom et spændende bud.
Boligen ligger centralt i Gedsted med kort afstand til indkøb, skole, daginstitution og byens øvrige faciliteter. Her får du en ejendom, hvor hverdagen bliver nem, samtidig med at du får langt mere plads, end man normalt finder i en byvilla.
Huset byder på en rummelig og funktionel planløsning med entré, køkken, flere opholdsrum og badeværelse i stueplan. På førstesalen finder du 5 værelser samt udgang til en overdækket altan, som giver et hyggeligt uderum med udsigt over byen. Med i alt 6 værelser og 2 stuer, er her god plads til den store familie, hjemmekontor eller hobbyrum.
Det, der virkelig gør ejendommen særlig, er det store udehus med mange anvendelsesmuligheder. Her er masser af plads til værksted, lager, hobbyaktiviteter eller opbevaring, og bygningen giver samtidig gode muligheder for dig, der har en pladskrævende fritidsinteresse eller driver selvstændig virksomhed hjemmefra.
Den overskuelige grund kræver minimal vedligeholdelse og giver samtidig mulighed for at nyde livet uden at bruge al fritiden på havearbejde.
Kort sagt får du en rummelig villa med masser af muligheder, en stor anvendelig bygning og en central beliggenhed i Gedsted – en ejendom, der skal opleves.