Velkommen til et helt særligt sommerhus i det populære ferieområde Trend – et attraktivt Nordic-hus, hvor moderne og tidløst design går hånd i hånd med komfort, hygge og gode udlejningsmuligheder.
Huset ligger fredeligt placeret på en attraktiv hjørnegrund og fremstår indbydende med sin moderne indretning, flotte lofter til kip og lyse, åbne opholdsrum. Sommerhuset har netop gennemgået en omfattende opdatering i marts 2026, hvor der blandt andet er lagt nye trægulve i alle rum, installeret ny varmepumpe samt nyt køkken. Samtidig er alle møbler og senge udskiftet, så huset i dag fremstår særdeles indbydende og klar til både egen ferie og fortsat udlejning.
Husets naturlige samlingspunkt er det lyse og indbydende opholdsrum, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse. Her skaber de flotte lofter til kip en fantastisk rumfornemmelse, mens brændeovnen sørger for den helt rigtige sommerhushygge på de køligere dage. Fra opholdsrummet er der direkte adgang til den skønne udestue, hvor de store foldedøre kan åbnes helt op og skabe en glidende overgang mellem inde- og udeliv.
Sommerhuset byder desuden på et rummeligt wellness-badeværelse med både spa og sauna – perfekte rammer til afslapning efter en aktiv dag ved stranden eller i den smukke natur.
Udendørs venter flere gode opholdsmuligheder, hvor terrassen indbyder til lange sommerdage og hyggelige grillaftener. Det overdækkede udekøkken med både varmt og koldt vand er en ekstra luksus, som gør det nemt at nyde ferielivet under åben himmel. Den store grund giver samtidig masser af plads til både leg, boldspil og afslapning.
For køberen, der også tænker investering, er der et særdeles interessant udlejningspotentiale. Sommerhuset udlejes i dag gennem Novasol og har en dokumenteret, rigtig god lejeindtægt på mere end 80.000 kr. årligt.
Trend er et fredeligt og særdeles populært sommerhusområde med masser af natur, frisk luft og en lang, børnevenlig strand ved Limfjorden. Området er kendt blandt både badegæster og windsurfere og byder samtidig på et stort netværk af smukke gå- og cykelruter gennem den vesthimmerlandske natur.
Fra huset er der kort afstand til blandt andet Trend Camping, Trend Kro og Put & Take-fiskesø. Derudover ligger Landal Rønbjerg Feriecenter i nærheden med et væld af aktiviteter for både børn og voksne, herunder badeland, wellness, legeland, minigolf og sportsfaciliteter. De omkringliggende ferieområder Ertebølle, Hvalpsund og Rønbjerg byder ligeledes på masser af gode oplevelser, mens der findes gode indkøbsmuligheder og spisesteder i blandt andet Farsø, Løgstør og Aars.