Har du brug for udhus-/garageplads, eller dit eget fuldt funktionsdygtige autoværksted? Så finder du den perfekte ejendom lige udenfor Farsø her.
Her er udbygninger på over 700 m2 som alle fremtræder i rigtig god og brugbar stand og 100 % vedligeholdte.
Sælger driver autoværksted i udbygningerne og de er dermed velegnede til dette.
Til ejendommen er der en grund på lige knap 2 ha., hvor noget af det er mark og det resterende er have og gårdsplads.
En ejendom der er velegnet til køberen, som har brug for regulær og brugbar udhusplads evt. med et mindre dyrehold.
Med sin beliggenhed kort udenfor Farsø og med cykelsti hele vejen er ejendommen også ideel til en familie med børn.
I Farsø finder man alt hvad man har brug for i form af indkøb, institutioner og fritidsaktiviteter.
Endvidere god pendlerafstand til Viborg eller Aalborg.
Desuden kort afstand til flere gode strande og skovarealer i Hvalpsund og Ertebølle.
Stuehuset fremtræder velholdt og indeholder entre, badeværelse, stort køkken-/alrum med adgang til skøn udestue og sydvendt terrasse.
Fra alrummet er der også adgang til stor dagligstue og opgang til 1. sal, hvor der er repos og 3 værelser.
Mulighed for ved merpris at overtage det på ejendommen værende autoværksted, herunder lifte, værktøj og andet driftsinventar.