OMRÅDET:
Lejligheden er beliggende i et attraktivt og roligt område i Aalborg SØ med kort afstand til både indkøb, offentlig transport og grønne områder. Her bor man med nem adgang til Aalborg Universitet, Gigantium og flere uddannelsesinstitutioner, hvilket gør boligen oplagt til både studerende og forældrekøb. Samtidig er der gode stisystemer og rekreative områder i nærområdet, og Aalborg Centrum nås hurtigt på cykel. En beliggenhed der kombinerer hverdagens bekvemmeligheder med nem adgang til byens mange muligheder.
EJENDOMMEN:
Lejligheden er beliggende i en velholdt ejendom opført i 1970 og moderniseret i 2008. Ejendommen fremstår pæn og velpasset med grønne fællesarealer omkring bygningen. Ejerforeningen har løbende investeret i ejendommen, og blandt andet er altanfacaderne blevet udskiftet og svalegangene renoveret, hvilket bidrager til et flot og opdateret udtryk. Der er gode parkeringsmuligheder ved ejendommen, og til lejligheden hører et praktisk kælderrum, som giver ekstra opbevaringsplads i hverdagen. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
INDRETNINGEN:
Lejligheden byder på en lys og veldisponeret planløsning, hvor kvadratmeterne er udnyttet optimalt. Man bydes velkommen i entréen, hvor man har lejlighedens køkken fra 2017, som er renoveret i en rigtig pæn og tidløs stil med gode arbejdsflader og fine opbevaringsmuligheder.
Herfra træder man videre ind i det, man kan kalde lejlighedens naturlige fordelingsrum. Her er der god skabsplads med rum til opbevaring af hverdagens behov. Fra fordelingsrummet er der adgang til badeværelset, som ligeledes er renoveret i 2017 og fremstår i en flot og stilren udførelse. Her er desuden gulvvarme, hvilket giver en ekstra komfort i hverdagen.
Fra fordelingsrummet er der også adgang til lejlighedens store opholdsrum, som fungerer som både stue og værelse. Rummet er lyst og rummeligt med store vinduespartier, der sikrer et dejligt lysindfald og en behagelig atmosfære. Her er god plads til at indrette både soveafdeling, spiseplads og sofaområde på en indbydende måde.
Fra opholdsrummet er der udgang til en top lækker sydvestvendt altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen og de sene aftentimer.