BELIGGENHEDEN:Velkommen til Vesterbro 33 – en attraktiv adresse midt i Aalborg, hvor I får det bedste fra begge verdener. Her bor I få minutters gang fra indkøb, caféer, havnefronten, offentlig transport og centrum, samtidig med at lejligheden har en rolig og ugeneret placering.
EJENDOMMEN:Lejligheden er beliggende på 3. sal, hvilket giver et dejligt lysindfald og en ugeneret atmosfære. Lejligheden er beliggende i en velholdt etageejendom som er drevet af en sund ejerforning med styr på økonomien og som har en anseelig opsparing. Ejendommen er velholdt og der er ingen store projekter under opsejling. Til lejligheden hører to altaner, som er et sjældent fund i området. Den ene altan vender mod de rolige grønne omgivelser i gården og har en rigtig god størrelse og den anden kan byens pulserende liv opleves.
INDRETNINGEN:Boligen byder på en klassisk og veldisponeret planløsning med flotte, lyse opholdsrum. De to store stuer en suite skaber nogle fantastiske rammer for både hverdagsliv og gæster, og de store vinduespartier samt karnap sørger for et skønt lysindfald dagen igennem. Idag er stuer lukket af, men kan nemt genåbnes. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med god arbejdsplads og alt i hårde hvidevarer, mens badeværelset er flot moderniseret og indrettet med sans for både komfort og æstetik. Derudover får I et godt soveværelse med plads til både seng og opbevaring, samt udgang til den gode solrige vestvendte altan.En charmerende lejlighed med masser af lys, luft og skøn beliggenhed.