Velkommen til Møensgade 6, 1. tv. – en charmerende og velholdt ejerlejlighed beliggende i det attraktive Øgadekvarter i Aalborg. Her får du en klassisk lejlighed med masser af sjæl og flotte originale detaljer kombineret med en central beliggenhed tæt på både byliv og grønne områder.
Lejligheden rummer 57 veldisponerede kvadratmeter og fremstår lys og indbydende med en god planløsning. Den rummelige stue imponerer med de originale høvlede plankegulve, højt til loftet og smuk stuk, som tilsammen skaber en helt særlig atmosfære. De store vinduer giver et dejligt lysindfald og understreger lejlighedens charmerende udtryk.
Soveværelset er ligeledes stort og rummeligt og byder også på de flotte originale plankegulve, højt til loftet og stuk, som skaber en rød tråd gennem boligen. Køkkenet fremstår pænt og lyst med gode opbevaringsmuligheder, mens badeværelset er lyst og funktionelt indrettet med gulvvarme.
Til lejligheden hører et stort, lukket kælderrum på hele 14 m2 samt et ekstra loftsrum på 4 m2, hvilket giver rigtig gode opbevaringsmuligheder. Derudover er der fælles vaskeri i kælderen samt mulighed for leje af parkeringsplads eller garage i gården bag ejendommen.
Lejligheden er beliggende i det populære Øgadekvarter, som er kendt for sin hyggelige atmosfære, klassiske ejendomme og centrale placering tæt på Aalborg centrum. Her bor du i et levende og attraktivt område med kort afstand til indkøb, caféer, offentlig transport og byens mange muligheder. Samtidig er både Østre Anlæg og Karolinelund lige i nærheden, hvilket giver nem adgang til grønne områder og hyggelige gåture.
Lejligheden er ideel som førstegangskøb, forældrekøb eller investering.