Drømmer du om masser af plads, en bolig med sjæl og charme samt gode muligheder for både hobby, erhverv eller den pladskrævende familie?
På Vembvej 3 i hyggelige Nørre Tranders finder du en velholdt ejendom, hvor lyse opholdsrum, en stor anvendelig kælder, et 123 m2 udhus og skønne udemiljøer til sammen skaber de perfekte rammer om hverdagen.
I hyggelige Nørre Tranders får du en attraktiv beliggenhed med en skøn kombination af landsbyidyl og byliv. Her bor du tæt på skole, daginstitutioner, indkøb, grønne områder og gode stisystemer, samtidig med at Aalborg centrum, universitetet og det nye Super Sygehus er inden for kort afstand.
Boligen rummer 196 velindrettede kvadratmeter fordelt på stueplan og 1. sal, hvor de lyse opholdsrum og de gode detaljer skaber en indbydende atmosfære. I stueplan mødes du af en imponerende entré med loft til kip og ovenlysvinduer, som giver et fantastisk lysindfald. Husets naturlige samlingspunkt er det rummelige køkken-alrum med et flot Invita køkken, hvor der er god plads til både hverdag og gæster. Herfra er der forbindelse til den store og hyggelige vinkelstue. Et værelse samt et stilfuldt badeværelse med gulvvarme, som er renoveret inden for nyere tid, fuldender stueplanet.
På 1. salen fortsætter den lyse og rummelige stil. Det store repos får masser af dagslys fra ovenlysvinduerne og kan bruges som kontor, legeområde eller hyggeligt opholdsrum. Herudover finder du et stort soveværelse med walk-in-closet, som nemt kan omdannes til et ekstra værelse, et charmerende værelse med hyggelig kvist og hems samt endnu et flot badeværelse, der ligeledes er renoveret inden for nyere tid.
Den 109 m2 store kælder er en stor bonus og fremstår både velholdt og anvendelig. Her er et stort disponibelt rum med egen indgang fra haven og terrassen, et rummeligt bryggers med god opbevaringsplads, yderligere to disponible rum samt et stort badeværelse. Kælderen er desuden sikret med omfangsdræn og isoleringsplader, hvilket bidrager til et godt og anvendeligt kældermiljø.
Ejendommen 123 m2 store udhus giver et væld af muligheder. Her får du en garage, stort værksted, ti disponible rum samt et toilet – perfekt til den selvstændige, den pladskrævende hobby eller ekstra opbevaring.
Udendørs byder ejendommen på flere hyggelige kroge, hvor den overdækkede terrasse indbyder til lange sommeraftener. Det stemningsfulde gårdmiljø skaber en særlig charme, og det store drivhus med plads til bord og stole giver mulighed for at nyde haven fra det tidlige forår til langt ind i efteråret.
En ejendom med maser af karakter, gode kvadratmeter og utallige anvendelsesmuligheder – både ind og ude.