På Vedstedvej 5 venter en yderst velholdt og charmerende villa, hvor den klassiske arkitektur, de hyggelige omgivelser og den gode indretning går hånd i hånd. Her får man et hjem med masser af atmosfære, en dejlig have og en beliggenhed, der er særdeles velegnet til familielivet.
Boligens køkken er indrettet med et flot JKE-køkken, som byder på rigtig god bord- og skabsplads og samtidig har en hyggelig spiseplads. Fra køkkenet er der direkte udgang til den store, runde terrasse, som bliver et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret. Herfra er der en skøn forbindelse til haven og de grønne omgivelser.
I stueplan findes desuden en rummelig stue med et dejligt lysindfald samt entré, badeværelse og fordelingsgang til huset to andre etager. Der er gulvvarme i entré, badeværelse og vaskerum, og boligen er løbende vedligeholdt. Taget er fra 2019, ligesom vinduerne er udskiftet inden for de seneste 10-15 år.
Førstesalen rummer tre gode værelser, herunder et større værelse med adgang til garderobe og toilet. I underetagen er der et stort og flot vaskerum, 3 gode disponible rum samt et viktualierum. Der er et rigtig godt lysindfald på hele etagen.
Udenfor er haven en oplevelse i sig selv. Den er frodig, grøn og særdeles hyggelig, da den er omkarnset af træer, har flotte beplantninger og gode muligheder for både leg, afslapning og udeliv. Den flotte indkørsel fører direkte til den store garage på hele 58 m2, som giver et væld af muligheder for både bil, hobby og opbevaring.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til skole, gode stisystemer og grønne områder. Der er ligeledes nem adgang til Villys Legeplads, som er et oplagt udflugtsmål for familiens yngste, mens motorvejsnettet hurtigt nås og gør det nemt at komme rundt i både Aalborg og resten af Nordjylland.